20140802-081057-29457374.jpg“Skal det hele handle om skumfiduser?” fristes man til at spørge. “Er dette nu en fidus-blog?”
“Hvad så med os, der ikke kan se fidusen?”, spørger man så, mens man trykker området øverst på næsen imellem højre hånds tommel- og pegefinger og med lukkede øjne svagt ryster på hovedet.
Og nej, det skal det ikke. Og det er det ikke. MEN LIDT ENDNU! ?

Jeg har nemlig afprøvet budgetversionen af BARÚ-skumfiduserne, som bestod af bål-ristede fiduser på grove Digestive-kiks tilsat SMIL-chokolade. Kæft, en god idé, mand!
Desværre viser det sig, at skumfiduserne simpelthen er så søde, at man overhelehovedet ikke kan smage den SMIL, som er mast ned i, smeltet og derfor sågar har samme konsistens. Vi var tre, der smagte efter, og nope!
Min anbefaling vil være at spise S’mores som sædvanligt her i sommervarmen, og så gem et lille SMIL, til det bliver gråvejr.

I næste uge er det modeuge for guder, dyr og mennesker. Jeg er for første gang blevet inviteret til en masse i forbindelse med børnemodeugemessen i BellaCentret og andre steder, og jeg har sagt ja til det meste af det, der ikke falder sammen med en fodring (vi kører stadig med strengt skema) og tillader adgang for dobbelt-Bugaboo.
Jeg har kun sagt ja til enkelte shows i voksen-modeugen. Jeg kan ikke rigtigt overskue det, må jeg indrømme, så nu embracer jeg min barsel og kigger på børnetøj med krapylerne under armen i stedet for. Og et par receptioner. Det virker mest ferieagtigt! ?

20140802-083527-30927539.jpgI fredags tog Berta og jeg forskud på glæderne, da jeg proppede hende i bæreselen og smuttede til morgenmads-arrangement hos Pieces på KAF-BAR. Jeg kunne ikke have barnevognen med, så Jon blev hjemme med Hugo, og så nød vi hver især kun at have øje for ét barn i halvanden times tid.
Jeg havde for engangs skyld klædt ungen i tøj, der passede sammen, hun var i en bette cardigan, og jeg havde sågar lagt en stofble frem, der passede i farven til bukserne. Og den glemte jeg så … ROOKIE MISTAKE!
Vi nåede ikke længere end Gråbrødre Torv, før bette Bertie havde sølet os begge to ind i morgenmælk, og jeg måtte samle en serviet op fra gaden for at skrave det værste af bukserne og siden stikke snuden ind i det hippe 42RAW (det er første gang …) for at tigge lidt køkkenrulle.
Men vi kom frem, og også her gylpede en entusiastisk Berta på både gulv og gæster, men de var søde og sagde ting som “den slags sker jo”, og der var gratis yoghurt, og det var hyggeligt.
Og Pieces laver nogle ret fine ting. Jeg forbandt dem indtil i går mest med de der hoops, man kan købe til ørene på bagvæggen i nogle highstreet-butikker, men de havde nogle superfine printede sæt (I seriously love that!) og nogle fine guldtøfler. Det er ikke dem fra Stine Goya, nej, men har de ikke snart fået scenetid nok?
Bagefter tog vi forbi det nye ImpressionsPR, spiste jordbær med chokolade og sagde tillykke med lokalerne. Her faldt Berta i søvn i bæreselen. Noget af det hyggeligste i hele verden! Så jeg nuldrede hendes tæer hele vejen hjem, og uden for vores dør mødte jeg to flotte fyre fra Go-Box, som kom for at levere de kasser, vi nu skal fylde med aaalt muligt lort. Så kommer de og henter det og opbevarer det, og så ringer vi bare og siger “Vi vil godt be’ om kasse 4 i morgen, tak!”, når vi mangler noget. Fandme fikst! Og så til 29 kr. pr. kasse. Jeg synes, jeg har gjort verdens bedste opdagelse for folk, som bor i lejlighed og ikke kan holde det minimalistisk! (Skal nok fortælle mere om konceptet i et senere indlæg).
Hav nu en knald-god weekend, folkens! Med gin/tonic, skumfiduser og solskin! ?