20140804-113041-41441378.jpgJeg var i dag inviteret til lanceringen af Magasins nye linje af skønhedsprodukter, og jeg elsker den slags og bor 5 minutter derfra, så jeg takkede ja og tøffede derned i en lille time, mens Jon lavede rygøvelser med vores fælles kærlighedsprojekt.
Eventet blev afholdt i H.C. Andersen Loungen, og for at komme derind inden stormagasinets åbningstid, skulle man ind ad bagdøren. De må sgu have nogle ret gode julefrokoster sådan et sted, for selvom dørene var hermetisk lukkede, var varehuset fuld af halvlækre, unge mennesker, altså de ansatte, som gik og talte penge op og støvede ting af. Shit, der arbejder mange!

Som velkomst til arrangementet var der lidt morgenmad fra GRØD. En restaurant, som jeg har forstået det, der kan løbe rundt på at sælge … Nåh, ja, GRØD! Seriøst?! En pose havregryn koster 7,95 kr. i Netto – tilsæt vand and you’re done!
Jeg forstår ikke helt, at det skal til at være moderne.
Men ovenpå sin grød kunne man vælge forskellige former for “toppings” (læs: müsli), og den måde, hvorpå grød-eksperten forklarede, at syrligheden i æblet på fornemste vis ville fremhæve den lidt røgede essens af mandlerne fik det til at lyde som om, han havde en længere uddannelse end Clement Kjærsgaard (Her skal det så retfærdigvis siges, at jeg ikke ved, hvilken uddannelse Clement har).

Men da han nåede til karamelsovsen, var jeg nødt til at tage til genmæle. Jeg har altså arbejdet i modebranchen længe nok til at vide, at når vi til et presseevent får serveret hypet grød, så er der ikke sukker i eller på. Og jeg kender karamel godt nok til at vide, at det satme er smeltet sukker!
Den viden konfronterede jeg grødmanden med, men han forklarede mig lidet overbærende, at jeg tog fejl, for, som han sagde, hvis man koger kondenseret mælk længe nok, så får man karamel.
Nej, det gør man altså ikke! Man får varm, brun, kondenseret mælk. Man får ikke karamel, for karamel er smeltet sukker.
Som et kompromis tilbød jeg ham ordet ‘karamælk‘ og satte mig hen for at spise min grød, som så i øvrigt smagte rigtigt godt. Og lidt af karamel …

Hvorom alting er kan jeg så i øvrigt berige jer med, at Magasin har lanceret en ny familie af produkter til badeværelseshylden, og jeg er ganske entusiastisk, for de er pæne og uprangende og koster alle sammen under 100 kr.
Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg eeeelsker skønhedsprodukter – også de dyre, som har alle mulige features! Men jeg er vild med, at det også sommetider kan gøres enkelt og simpelt, så alle har råd.
De har blandt andet en neglelakfjerner, I ved, sådan én, hvor man stikker fingeren ned i et skumgummi-hul, og vupti, så er lakken væk, til 50 kr. BUM, så kan det sgu ikke gøres bedre!

Lige nu sover ungerne lur, og når de derefter er spist af, skal de med mor et smut til noget Marc Jacobs duft-lancering, og i aften skal jeg helt solo til lanceringen af Christiane Schaumburg-Müllers nye hjemmeside Chrichri.dk, som i øvrigt er gået i luften her til morgen.
Til de, der er i tvivl om, hvordan domænenavnet skal udtales, kan jeg så berette, at ChriChri er det kælenavn, piger i Frankrig, som hedder Christiane, altid får. Det siger Christiane i hvert fald.
Så det skal udtales med dansk lyd, ikke engelsk. Som nogen, der græder to gange i træk.

I morgen aften skal Jon, ungerne og jeg i øvrigt til prisuddelingen Børn I Byen-prisen, hvor jeg er nomineret i kategorien ‘Bedste Blog’. Jeg har altså aldrig været nomineret i noget før. Da jeg gik i TeenClub på Hørup Centralskole, var der den første fredag i måneden uddeling af æren om Månedens Bedste Røv, men det var altid den seneste vinder, der skulle kåre den næste, så det var bare alle de populære unger, der kårede hinanden på skift, og min røv blev i sædet.
Men jeg er sgu nomineret som ‘Bedste Blog’, hvilket i min verden er tusind gange sejere, og jeg er så stolt, at jeg kunne tude!
FUCKING TAK!

Jeg ville blive glad, hvis I skulle have lyst til at deltage i et bette spørgeskema. Det er 2-3 indlæg længere nede, der er bare ét spørgsmål! 🙂