IMG_6697.JPGHey, må jeg godt lige starte med at sige et stort “TAK!” for alle de søde, overskudsagtige og sjove kommentarer, jeg fik på gårsdagens indlæg om nullermænd og nærvær? Jeg ELSKER, at I gider tage jer tid til at kommentere engang imellem, det er så dejligt at læse, giver mig endnu mere gejst til at skrive videre og ofte også inspiration til, hvad jeg skal skrive om senere. I er bomben, jeg er vild med jer! 😀

I går havde vi her på matriklen besøg af Verdens Sejeste Farmor, og da ungerne var optaget af hende og deres fader, stak jeg uset af ud af bagdøren og løb de 200 meter over til Grand Teatret. Som jo ret beset ér en biograf.
Her havde jeg som en af de eneste i hele verden valgt at tilbringe den sidste rest af eftermiddagen. Sammen med tre pensionister så jeg ‘Forelsket i New York’, som var overdrevet god og slet ikke så klichéfyldt, som den åndede titel antyder.
Og hvor kan jeg dog ikke anbefale solo-bifture nok! Det giver altid en følelse af at være lidt alene i verden, men alligevel er man i godt selskab, fordi skærmen er fuld af gode mennesker.

Det er faktisk første gang, jeg tager ud og er sådan rigtigt alene, siden ungerne flyttede ind i lejligheden for snart et halvt år siden. En enkelt gang har jeg været til en ansigtsbehandling, men da foretog jeg mig jo ikke andet end at tale om krapylerne!
At sidde dér i biffen i halvanden time og forsvinde ind i en anden verden var altså ganske magisk. Og mindst lige så magisk var det at komme hjem til fire glade ansigter, hvoraf de to netop var blevet skiftet og havde fået flaske. Tænk, selskabet kører sgu rundt, selvom mor pjækker engang imellem!

I dag startede jeg så dagen med at spise brunch med Kopiernes mor, Nina, på Granola på Værnedamsvej. Jeg har sådan lidt et had/kærlighedsforhold til stedet, for jeg elsker, at det er så fint og fransk, men jeg hader, at akustikken er mere elendig end rastepladserne på Sydfyn, og at de ikke serverer cola. Hvad er det nu for noget hipster-hejs? Desuden kan jeg så berette, at de har erstattet deres yoghurt-skål med en skyr-skål … Jeg har det i øvrigt ret sjovt over skyr! Jeg føler, at jeg er den lille pige i ‘Kejserens Nye Morgenmad’, som er den eneste, der tør indrømme, at det bare er yoghurt! Ja, nuvel, det har 0,005 % færre kalorier, men er det virkelig nok til at give det et helt nyt navn og kultstatus oveni?

Jeg har i øvrigt sovet som en vinduespudser efter en arbejdsdag i Allerhuset de seneste nætter, og også her skylder jeg jer på den anden side af skærmene en tak! I hvert fald jer med børn, som læste mit indlæg om babyalarmer, noia og paranormal aktivitet, og som anbefalede mig at lægge alarmerne på hylden og stole på min nye supersoniske moder-hørelse. So I did!
Om aftenen, når vi ser fjerner, sover barylerne bag lukket dør i eget værelse MED alarm. Men når vi går i seng, åbner jeg dørene til begge værelser, og så går jeg sgu i seng! Og sover! Til klokken cirka 5, hvor der første gang skal gives sut, hvilket der så bliver et par gange, indtil de trækker grænsen lidt over syv. Det er i sandhed vidunderligt!

Lige nu sover begge mine arvtagere eftermiddagslur i henholdsvis dobbeltseng og slyngegyngevugge, og den eneste lyd, der høres, er den, opvaskeren laver, samt mit klimten i tasterne. I aften skal hele familien til middag hos et vennepar, og vi er blevet bedt om at stå for snacks, så jeg har været på rov i Nettos tilbudshylder. Jeg elsker, at de altid har rabat på poser fra Malaco, Engelsk Vingummi og Bridge Blanding. Og denne gang faldt jeg sørme over nogle for mig hidtil usmagte Daim-flødeboller, som i aften altså skal gøre det som dessert. Livet er en lang sommerdag lige for tiden, og jeg kan ikke rigtigt få nok af det.