20140702-232610-84370596.jpgPludselig gik tiden snapt, og et par dage blev til tre. Jeg har de forgangne af dem haft travlt med at lege det der mor, og jeg har været knap så digital, hvilket jo også har sin charme i ny og næ. Omend jeg rammes af akutte tarmkramper, når min iPhones netværk spasser ud, eller lortet løber tør for strøm mere end hundrede meter fra nærmeste strømkilde.
Jeg holder skam meget af at være offline, men jeg vil gerne selv bestemme hvornår. ?

I dag er vi drønet i sommerhus. Der er to dage til kvartfinaler i fodbold-VM, så vi kan lige nå at nyde solen blæsevejret i verdens nok mest analoge sommerhus i Gilleleje.
Sommerhuset ‘Tuen’ er et, jeg har giftet mig til, det har været i Jons familie siden hedengangne farmor Gerda, og her er, hvad der skal være, en brændeovn, køkken, bad, tilmed et toilet og en 65-70 år gammel sofa.
“Jamen, den har jo affektionsværdi…” Den har lopper! Det er, hvad den har! Jeg stemmer for at kyle lortet og købe en foldud-bandit fra IKEA og i øvrigt male hele huset i en dejligt knækket hvid fra ende til anden, men den ville ikke få flertal blandt Gerdas efterkommere. Og hul i det, i øvrigt, her er røvhyggeligt! Jeg har udelukkende pakket ’slow wear’ (fashion-ord for campinghabit!), min far og hans kone er kommet på besøg fra det sønderjyske med skumfiduser og colaer, jeg har købt jordbær, og de har nogle vildt gode vaffelis nede på havnen!

Min far ankom i øvrigt klokken lidt over seks her til aften, og vi bad ham parkere nede ved vejen, da træer og buskads langs grusvejen op til huset var vokset lidt tæt.
Inden klokken rundede 19.00, havde min far trimmet hele baduljen med en løvsaks, han fandt i et redskabsskur, hvis eksistens jeg ikke engang kendte til, og der stod jeg sgu så og rev blade og grene sammen iført Yvonne Koné-sandaler! Eddermug’me jysk effektivitët! ‘Lei & Lei Lange Landscaping’! Hva’behager! ?

Nu vil jeg gennemknalde nogle sagesløse brikker og glæde mig over, at jeg bad De Gamle købe franskbrød med til morgenmaden. De køber nemlig altid sødmælksbrød, og vi har også nutella. Og det feder jo ikke, når man ikke selv har købt det. ?

Pssst…: Følg gerne med på Instagram! @mmleilange ?