20140708-210542-75942358.jpgDem har jeg sgu lavet!

Okay, det viser sig, at det det godt kan være liiiidt hårdt at have tvillinger nogle gange. ? Det kan jeg så fortælle jer her fire en halv måned inde i projektet.
Lad mig først slå fast, at vi har vi nogle skide-nemme børn, og jeg er helt og aldeles pjattet med projektet fra ende til anden.
Den seneste tid har jeg bare mistet hele dage og uger, som jeg nærmest ikke kan huske, på at hente en ren stofble, skifte en plastikble, købe nogle flere bleer, lave noget modermælkserstatning, glemt, hvor langt jeg nåede i at tælle skefulde og starte forfra. Og de samme ting sker ret tit. (Altså, hvor højt jeg end elsker dem, så er ungernes palette sgu ikke skide farverig endnu).
Med tvillinger (i hvert fald vores) kører alt fra mad til bæ efter skemaer, hvilket kan blive en kende trivielt. Jon og jeg kan udføre hverdagens små rutiner i søvne efterhånden. Faktisk er jeg klar til at gå til både mundtlig og skriftlig eksamen i, præcis hvor meget varmt kogt vand, der skal tilsættes koldt kogt vand for at få legemestemperatur eller hvordan en babybøvs lyder, når man har præcis to et halvt sekund til at finde noget at lægge imellem bemeldte babys mund og sin trøje/silkeskjorte/buks/ruskindsfodtøj. Og jeg har forkortet den tid, det tager mig at tisse, for på den måde hurtigere at kunne nå tilbage til den af de to latterligt lækre lamsebørn, der i løbet af de sekunder, jeg har været væk, er blevet sindssygt trætte af aktivitetstæppet og ikke er kede af at vise det.
Og det er dejligt og smukt og hyggeligt og meningsfyldt! Og en liiiille smule stressende og ens nogle gange, hvis man godt må sige det…
Samtidig er det åndssvagt tårevæddende at se, at de to kødklumper, vi fik med hjem fra Riget, som ikke kunne noget som helst dengang i februar, nu pludselig både kan grine, holde hovederne, ligge på maven, gribe ud efter legetøj, græde med tårer og (det tror jeg i hvert fald nok) kende deres egne navne, når man kalder på dem. Det er dælendulme en stejl læringskurve!

Efter at ungerne begyndte at sove igennem om natten, kan mit hjemmemejeri ikke rigtigt følge med efterspørgslen længere, så i løbet af den seneste måneds tid, har jeg udfaset amningen, og nu er bar(m)en efterhånden helt lukket for besøgende. Jeg bringer dog stadig ud. Forstået på den måde, at jeg tapper på flaske og serverer en gang om dagen i stedet. Nu har stamkunderne vænnet sig til, at det går hurtigere med flasken, så hvis de skal spise sig mætte i Babs og Nutte, tager det den gode del af to timer, og efter halvanden måned med den agenda, er jeg ganske tilfreds med at lægge den syrenfarvede satan på hylden, så nu venter jeg spændt på at se, om tøserne på første sal nogensinde kommer til at ligne sig selv igen… ?

I aften sidder Jon foran et TV et sted på Frederiksberg sammen med nogle af sine bedste drengevenner og ser en masse af det der fodbold.
Inden VM startede, besluttede jeg mig for at gå all in på at være en god kone og sørge for, at han får set alle kampene. Det ville enten være dét eller at sidde i den anden ende af sofaen med låste arme og surmule over, at jeg ikke må se ‘Luksusfælden’, og det synes jeg alligevel ville være spild af sommer. Så jeg har bakket op, spurgt ind, set lidt med og ved for eksempel, at Hollands træner, som i øvrigt er ny træner i Manchester United, blev voldsomt omtalt, da han i de sidste to minutter af forlænget spilletid forleden aften skiftede målmanden ud og lod en anden målmand tage straffesparkskonkurrencen, og det endte med, at Holland vandt.
Så sagde jeg ting som “Det er da den form for outside the box-thinking, jeg bliver virkelig positiv over at møde i Man Uniteds nye træner! Hvor er det inspirerende!”
Prøv den lige af på jeres mænd, de der har sådan én! Den scorede mig en ansigtsmassage OG en nakkemassage! ?
Mens manden dyrker de maskuline dyder, og ungerne sover, fylder jeg hele sofaen, hvor jeg ser ‘Date Night’ på TV3+ og spiser pizza fra Domino’s.
I morgen går turen til Sverige, hvor vi velsagtens skal spise nogle kødboller med syltetøj, gå nogle ture og grille nogle dyr.
Denne sommer er på én gang den mest ensformige og den mest forandrede, smukke, vilde, sindssyge, lykkelige og uvirkeligt virkelige sommer, jeg nogensinde har kendt.
Mange siger, at det at få børn gør livet mere meningsfyldt. Jeg har heldigvis altid synes, mit liv havde masser af mening, men jeg er helt mundlam over, hvor overrumplende det er, at man kan lave nye fælles-mennesker sammen med det menneske, man selv har valgt! Det giver en følelse af ansvar og stolthed i en grad, som jeg ikke vidste fandtes. ??

En lidt dyb hilsen fra en ret dyb sofa i København og masser af ønsker om en dejlig uge til jer, der læser med. Jeg håber, I har ferie hele bundtet og nyder solen, familien, sommeren og det faktum, at Netto for tiden sælger Filur-is til bare 6 kroner!

Pssst …: Følg med på Instagram: @mmleilange ??