20140617-202020-73220814.jpg

Der er noget, der sådan har gået og ekko’et i mit bette hoved de sidste par dage. Ikke sådan med dyb bas, bare sådan som baggrunds-musakken i et supermarked.
Jeg lagde et billede fra vores dejlige dåbsweekend op på facebook, hvortil en af mine perifære venner kommenterede, at hun håber jeg er lige så lykkelig, som det ser ud.
Jeg svarede det eneste, jeg kunne komme i tanke om, nemlig “Det er der da ingen, der er! Men jeg synes, jeg er ret tæt på”. ?

Jeg synes, mit gennemsnithumør er over gennemsnittet. Jeg er ret tit ret glad. Engang var jeg i en periode meget ked af det, fordi der skete noget i mit liv, som jeg ikke kunne forhindre. Det har mange af os nok desværre oplevet.
Jeg vil vove den påstand, at når man har været så ked af det, vil man gå rigtigt langt for ikke at blive det igen, hvis man kan undgå det.
Når man står i en hverdagssituation, som er pisse-irriterende, kan man måske have lettere ved at vælge ikke at tage det så tungt. Det er jeg ret god til. Ikke hver gang, bevares, men ret tit.
Samtidig kan jeg også have dage, hvor jeg lader det dårlige humør komme ind og fylde hele dagen ud. Fra væg til væg og gulv til loft. Næsten. For på de dage bliver jeg hjemme, slukker telefonen, køber usundt ind og ser Kanal 4 eller film med happy endings (Og helst også med Ryan Gosling eller Jonathan Rhys Meyers).
For solen skinner jo for pokker ikke hele tiden. De steder, den gør det, tørrer alting ud, og drikkevandet slipper op, og det skal vi jo helst ikke ud i, vel?

Men hvis man kan lade være med at blive pissed over at blive våd på en cykeltur på vej hjem fra arbejde og i stedet glæde sig over at have en undskyldning for at tage nattøj på mega-tidligt den dag. Eller give den skidesure so af en Netto-ekspedient, der overhovedet ikke fortjener det, et kompliment for sine fine øreringe (man må godt lyve). Eller bruge sin tidlige barsel grundet smerter i hele kroppen, vand, skintags og alle andre bivirkninger på at starte en blog, som giver en verdens mest optursagtige følgere, som kommer med dejlige tilråb fra sidelinien på én af de ovenstående dage, så er der sgu lidt kortere mellem snapsene, og det tror jeg, jeg er god til. I al beskedenhed.

Men selvfølgelig er jeg ikke så lykkelig, som jeg virker på Instagram.
Jeg poster jo ikke billeder af de gange, hvor jeg råber af folk i trafikken, hvor jeg tuder over noget så ligegyldigt som et par ødelagte bukser efter en cykeltur eller det faktum, at mine brystvorter efter krapylernes exit ligner to nylonstrømper trukket op over bunden af to slappe kornsække.
Og for de fleste selfies er der en 4-5 stykker, der blev kasseret.

Jeg følger en del blogs med meget seje, modige og ærlige blogskribenter. Tøser, der giver den op direkte fra posen, skriver om manglende tro på sig selv, frygt om parforholdet, dårlige dage, skrantende økonomi og alt muligt andet. Det har jeg stor respekt for, og det kan være enormt rart at genkende sig selv i nogle gange, når det hele sejler lidt for en selv.
Sådan en blog er min blog ikke. Jeg ved ikke, om det er en mommy-blog, en livsstils-blog eller det, den forleden blev kaldt: En voksen-blog. (Fedt udtryk, egentlig).
Men jeg kan vildt godt lide at være i godt humør og arbejder på at være det oftest muligt. Det kan man heldigvis sagtens være med vand i benene og uglet hår, så det må I gerne se.
Jeg forsøger ikke at tegne et glansbillede af min lille verden, men jeg vælger alligevel lidt ud i, hvilke detaljer, jeg inkluderer i indlæggene.
Jeg er ikke den ærligste af alle, men jeg lyver heller ikke.

Det ville jeg bare lige sige! ?
Og så håber jeg, at I med altan eller have nyder solstrålerne!
Knus fra en MM, som her til aften for eksempel har svært ved at finde up-siden ved at bo et sted, som solen aldrig har hørt om.

Her nedenfor et eksempel på nogle af de billeder, som jeg ikke har bedt om forstørrelse af, da jeg blev foreviget med ungerne indenbords præcis en uge før deres udmarch …

Dette billede blev sorteret fra ...
Dette billede blev sorteret fra …
Dette billede klarede den sgu heller ikke ...
Dette billede klarede den sgu heller ikke …
Således klogere: En hånd i siden til at skjule den flade mås og op med hagen og frem med håret til at skjule hagerne. ;-)
Således klogere: En hånd i siden for at skjule den flade mås, op med hovedet og frem med håret for at skjule hagerne. Et voila! 😉

Og så er der lidt nyt i KLÆDESKABET. Ikke meget, bare lidt! 😉

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.