20140608-224913-82153450.jpgDet er søndag aften, min mand er på polterabend for sin bedste ven, krapylerne sover sødeligt i deres seng, og inde i mit fjernsyn har JLo lige fundet ud af, at hun skal have tvillinger på TV2.
Hendes arme er da OK bløde, men jeg synes stadig, det er utroværdigt, at hun ikke var mere vand i kroppen. Hm.
Men hendes filmkæreste har lige lavet 500 pandekager midt om natten i et panikanfald over, hvor dyrt, det er at sende to børn i skole i US and A. Og det får mig til at synes, det er pænt bomben, at jeg har poppet mine kids her i DK. Ikke nok med, at de kan komme gratis i skole (med mindre jeg falder for gruppepresset og ender med at sende dem i privatskole. Don’t see it happening, though), jeg får sgu også dobbelt børnepenge med tvillingebonus! Velfærds-WIN!!
Okay, nu er der en dame, der er ved at føde et barn i en børnepool midt i en stue, mens hun siger som en ged. Jesus! Tror sgu, jeg skifter til Robin Hood på DR1.

Nåh, men jeg er i øvrigt begyndt at drikke fitness-Cola herhjemme! Det betyder ikke, at jeg har skiftet til Cola Light eller Zero, oh, God, no! Så hellere drikke sovsekulør.
Det betyder, at den kasse fuldfed Coca-Cola, vi købte i Tyskland, bor nede i kælderen, så når jeg får lyst til en, skal jeg ned og hente den. Og man SKAL tage trappen!
Indtil nu har det sgu ikke afholdt mig fra at drikke cola til vores low carb-Årstiderne-middage (jeg mangler sgu stadig at blive helt overbevist. Kæft, der er mange gulerødder i den kasse!), og lige nu spiser jeg Matador Mix, mens JLo sover på ryggen i 30. uge (Ja, jeg fik ikke skiftet kanal…), hvilket er sygt urealistisk med to unger balancerede på sine lunger. Jeg siger det bare.

Er jeg i øvrigt den eneste, der har opdaget, så sejt, det er at shoppe på eBay? Men farligt, dog.. Jeg har købt 3-4 kjoler blot i pinseferien, bare fordi jeg ikke kan stå for den kriller, jeg får i maven af spændingen ved, om jeg nu vinder og ydermere til en favorabel pris! Indtil nu er det blevet til en nude Patrizia Pepe, som jeg er bange for måske er for lille, en shift-kjole fra Ralph Lauren (samme bekymring, i øvrigt), en lækker Jersey-sag fra Marc Jacobs og et par stiletter fra Manolo Blahnik.
For det var jo dét, den nybagte mor manglede: Stiletter med glimmer! ?

Okay, nu skal JLo føde, og hendes mave er sgu’tte meget større, end min var i 25 uge! Ren fiktion! Men de dér extensions og de kunstige øjenvipper fucker nu også lidt med det realistiske i helhedsindtrykket …

Den nye uge, som indvies i morgen, byder både på stimulastik med ungerne (Jons fætters smukke dame er fysioterapeut med speciale i spædbørn, og jeg glæder mig herremeget til, at hun kommer og svinger med ungerne), mit første mødregruppe-møde (fire mødre og otte unger her i vores bette hus!), en biograf-premiere på onsdag efter ungernes sengetid (Jaja, farmor passer dem, det er jo ikke sådan, at vi bare smækker døren) og i weekenden venter Hugo og Bertas dåb. Jeg glæder mig SÅ meget til at få dem døbt i mit Sønderborg. Vi skal grille ting og weekend-hygge ved samme lejlighed. De eneste inviterede er min og Jons (og dermed jo også barylernes, velsagtens) nærmeste familie, så vi har hele weekenden til at bade, spille spil og hænge ud. Det bliver knagme hyggeligt! ?

Nu vil jeg tøffe i seng til tonerne af ‘Cotton Eye Joe’ fra baren The Drunken Mermaid, som har åbnet vinduet ud til vores gård. Det kan nu også noget.
Et mys fra sofaen på Vestergade til all y’all! Fyr den af og nyd den ekstra fridag! ?