20140626-133327-48807511.jpgSå sidder jeg såmænd her på trappen i en opgang med glødende, lækker ansigtshud og velpedicurerede tånegle (altså mig, ikke opgangen) efter små tre timer i himlen på anden sal hos Sahar, som er spa-meister hos Palma Salon & Spa. Og det høvler seriøst ned udenfor med hagl så store som møllehjul!
Jeg er stor fortaler for charmen ved det skiftende temperament i den danske sommer, men SKAL det lige foregå den dag, jeg har glemt min paraply og skal hjem til mine mini-me’er, inden faren skal til møde ude i verden? ?

Det lyder som om, der er diskofest deroppe, og det lyner og tordner, som var selveste Gud igang med at samle IKEA-møbler.
Men jeg er ganske i zen (næsten). Sahar har masseret mit ansigt og mine arme og skuldre (en ansigtsbehandling er åbenbart ikke bare en ansigtsbehandling) med varme sten og olier, og så gav hun mine øjnområder ekstra kærlighed med særlige massager og skiftevis kolde og varme omslag. Det var for vildt! Jeg har aldrig før prøvet en ansigtsbehandling, der varede længere end 55 minutter. Og bagefter var der selvfølgelig is til dessert.
Jeg er så fan! ?
Jeg ønsker jer alle tørre kælderrum og varme fussetæer derude.
Klem fra konen på trappen!

20140626-133417-48857966.jpg
Og nope, dette er ikke en sponsoreret indlæg. ?