Hugo charmer fra sin formiddagslur.
Hugo charmer fra sin formiddagslur.

Her forleden gik jeg fra Valby og hjem til Rådhuspladsen, og da jeg passerede SuperBrugsen på Vesterbrogade, hvor de havde tilbud på Twist (I ved, blandede chokolader i forskellig smagfuld indpakning), besluttede jeg at spille russisk roulette.
Nu er det nemlig sådan, at jeg holder af alle varianterne i den slikpose – på nær to! Jeg elsker Japp, Daim, dem med en nød i karamel indeni og dem med fransk nougat. Men dem med marcipan og dem med lakrids, kan jeg slet ikke med.
Jeg tømte alle 145 gram chokolade-bonbons ned i min højre jakkelomme, og herefter brugte jeg to kilometer på at sætte karamellerne til livs, én efter én.
Tricket er så ikke at se på karamellen og ej heller mærke for meget på formen af den, før man åbner den, og så krydse fingre for, at det er én af de gode, der rammer tungen.
Og det var en god dag! Jeg nåede op på en hel lille mavepine og en sukkerbetinget hovedpine, før jeg fik en af dem med marcipan! Score!

Den forgangne uge har Jon været ret meget væk. Han har været et smut i England, og så har han haft mange gøremål udenfor hjemmet siden sin hjemkomst.
Efter at have været en del alene med mine små favoritpersonligheder i en uges tid, føler jeg en ubændig trang til at kippe med hatten til mine fellow tvillingemødre, hvis mænd går på arbejde hver dag. Jeg er altså ikke helt så sej i det daglige, som jeg nogle gange får kredit for – jeg får bare meget hjælp. Vi er to mod to herhjemme, idet Jon ikke skal arbejde igen før sidst på sommeren, og det gør satme en forskel.
Jeg synes bare lige, jeg skylder den udmelding i solidaritet med de tvillingemødre, der følger med her på bloggen, som måske nogle gange kan synes, jeg glorificerer hverdagen med dobbeltop på baby.
Det er sgu jer, der er de seje! ?

Berta i et roligt øjeblik.
Berta i et (uvant) roligt øjeblik.

I morgen fylder Hugo og Berta 11 uger, og Jon og jeg har efterhånden vænnet os til at tale babysprog foran hinanden. Der går altså lige en rum tid, før man ikke føler sig som en evnesvag spade, når man står og småråber “Agryyyyyyy!!” ned i masken på en lille klump hjemmelavet kød. Men når de begynder at smile, er all bets off, skulle jeg hilse og sige.
Jeg bider mig selv hårdt i knoerne over, at jeg kom til at love Jon ikke at publicere den video, jeg optog, mens han skiftevis twerkede og lavede booty-drops (med stor overbevisning, i øvrigt) til tonerne af Pharrels nummer ‘Happy’ med formålet at få krapylernes mundviger til at krølle, hvilket på ingen måde lykkedes.

Lige nu betaler mit livs kærlighed tilbage på sit fravær ved at stege fiskefiletter og pille nye kartofler. Jeg rev mig og købte danske kartofler med jord og det hele i Mad & Vin i eftermiddag. 60 kr. kostede de sgu! Det er optrækkeri ved højlys dag, men således optrukket glæder jeg mig alligevel usigeligt til aftenens middag!

Hav en skøn lørdag!
Og lad mig sige det allerede nu: Jeg sætter mine penge på den skæggede dame som vinder af aftenens Eurovision!