20140530-200422-72262604.jpgHey, jeg kom lige til at tænke på en ting forleden dag.
Jeg har altid været sådan lidt ligeglad med mine bryster. Eller, det er måske ikke helt rigtigt, jeg kan huske, at jeg som 15-årig bad en bøn til Gud (jeg var ganske rettroende som barn, faktisk) om, om han ikke snart ville give mig babser, når han nu havde været så venlig at provide de andre i klassen med sågar TO hver.
Da Gud tilsyneladende var på autosvar den dag (høhø), fik han mig i røret igen et år efter, hvor jeg bad til, at mine babser, når de en dag kom, i det mindste ville være værd at vente på. True story.

Gud var ikke specielt gavmild, da han endelig leverede det, der skulle udfylde mine BH’er i årene herefter. Min far spurgte engang, inden jeg skulle til fest på gymnasiet, om jeg ville have to Gajoler med til at putte i toppen. Heldigvis havde den gamle i årene forud herfor opdraget mig med en vis portion selvironi, for ellers ville sådan én sgu nok være svær at vende tilbage fra.

Jeg har altid været glad for min mave og min røv (indtil jeg fødte de to baryler. Nu er min mås fladere end Finn Nørbygaard efter Stein Bagger-skandalen og har nogle ucharmerende bump, som spreder sig ud på lårene ikke ulig hytteost eller havregrød. Ikke klædeligt). Og jeg har lært at leve et ret godt liv med mine små babser. Selvom jeg ønskede mig store babelutter mere end noget andet som teenager, er jeg i mit voksne liv kommet til at synes, at små bryster er mere elegant.

Nu, hvor jeg ammer to børn ad gangen, er mine bryster selvsagt vokset i størrelse. Jeg havde egentlig glædet mig til at se mig selv med kavalergang, når jeg nu har chancen, men nu, hvor de bliver brugt som buffet hver 4. time, har jeg svært ved sådan rigtigt at få optur over dem og se dem som andet end ungernes Happy Meal. Men de er i den grad blevet større.
Jeg er gået fra en 75B til en 80D. Om morgenen ligner de et vel-udført og ivrigt boobjob, og om aftenen ligner de to sure the-poser.

Nåh, men det, jeg så tænkte på forleden, da jeg stod og så mig i spejlet iført undertøj, var, at brysterne egentlig passer godt til min krop. De virker ikke overdrevet store, men passer sådan set til min krops øvrigt proportioner. Det ser harmonisk ud.
Og da jeg hørte mig selv tænke den sidste sætning, nemlig, at “Det ser harmonisk ud”, kom jeg til at tænke på alle de ungmøer, jeg har hørt i Paradise Hotel, Mig og min Mor og andre reality-serier, som taler om, at de vil have lavet nye babser. “Men altså ikke kæmpe-bryster, vel, det skal bare se harmonisk ud”…
Det var der, det slog mig! Nutidens forhold til bryster er fucked up! Vi har efterhånden ingen anelse om, hvor store (eller små) naturlige bryster er!
Jeg ér godt tilfreds med mine hverdagsbryster (Og håber sådan, de kommer retur, når amningen er overstået), men jeg synes egentlig, de bryster, jeg dribler rundt med lige for tiden, passer ret godt til min krop.
Jeg har åbenbart været uvildigt vidne til så mange kunstige babser på stranden, i TV, i film og på natklubber, at jeg synes, at den babybuffet, som rummer mælk nok til at holde to mennesker i live, glade OG gøre dem mætte nok, til at de sover igennem om natten, ser HARMONISK ud. Ikke vildt store – bare sådan ret naturligt…
Det er jo for vildt. Jeg er ikke gammel nok til at udtrykke et ‘verden er af lave’, men det er satme tæt på, at jeg gør det anyway!

Jeg tror på, at trends og tendenser bevæger sig i bølger. Det ene øjeblik køber alle kæmpe biler, det næste skal alle køre med grøn energi, det ene øjeblik skal tøjet være minimalistisk i grå/sorte toner, det næste skal vi gå i farver og masser af print.
Jeg håber sådan, at vi snart bliver mætte af (no pun intended) kunstige babser (og af reality-TV, også, nu vi er i gang. Man kender jo for fa’en ikke dem, man læser om i Se & Hør efterhånden! Jeg savner hele familien Freddie-Petersen og Tom Danes eventyr i Las Vegas!) , og de små, lettere slatne babser kommer på mode igen!