20140503-080406.jpg

Jeg er et par gange her på bloggen blevet spurgt til min uddannelsesmæssige baggrund.
Altså, jeg startede min indlæring i Lysabild Skole på Als. Vi var 28 elever i min klasse, og på den første skoledag i børnehaveklassen fortalte Allan Thessen mig, at Julemanden ikke findes.

Lysabild Skole var en bette landsbyskole, hvor alle lærerne nærmest boede i en halvmåne rundt om skolen. Nogle gange virkede det som om, lærerne trak lod, når fagene skulle fordeles. I 5. klasse havde jeg for eksempel kun to forskellige undervisere.
Vi havde Kristian til dansk, historie, kristendom og naturfag, mens Eva underviste os i både matematik, tysk, engelsk og musik, og så deltes de om gymnastiktimerne, hvor vi som oftest spillede høvdingebold.

Jeg var ret glad for at gå i skole, selvom jeg ikke lå særligt højt i det sociale hierarki. Jeg ville helt vildt gerne være skolepatrulje, for det var de seje unger i min klasse, og hvert år belønnedes det (udover den belønning, de neonfarvede refleks-veste i sig selv udgjorde) med en tur i Legoland. Men det måtte jeg ikke blive. Jeg ønskede mig også togskinner på tænderne som flere af de smarte havde, da det automatisk udløste en køretur med stor taxa til Hørup, hvor bøjletandlægen holdt til, et par gange om året, men det måtte jeg heller ikke få.
Jeg var gladest for dansk og engelsk, og så var der et år, hvor jeg to dage om ugen i to timer havde ‘Bordtennis’ som valgfag ved skolens bibliotekar. Det var nu også ret ustressende, og så gav det mig lidt pondus at kunne banke drengene i frikvarteret.
Lysabild Skole gik kun til 7. klasse, og herefter blev vi forenet med oplandets øvrige skoler og samlet i én stor i 8. og 9. klasse. Her blev jeg dødforelsket i Kim, men han blev forelsket i Christel, så jeg begyndte i stedet at spille tværfløjte.

Efter folkeskolen gik jeg i gymnasiet på Sønderborg Statsskole. Her var jeg den første måned kærester med Michael. Han var 15 centimeter lavere end jeg, havde det dejligste smil og var vildt god til jazzballet. Han vandt i øvrigt programmet ‘Gay Army’ på Kanal 5 for nogle år siden.
Herefter opdagede jeg mascara og Blue Bolls, begyndte at gå i byen og glemte at lave lektier.
Men i 3. g., da jeg mødte min far på gågaden i en pjæktime, som jeg kaldte en ‘fritime’, hvorefter han ringede rektor op, spurgte til mit skema og således afslørede mig som den løgner, jeg var, strammede jeg op og fik en ganske middelmådig eksamen.

Et halvt år efter min studentereksamen tog jeg fire-toget til København, hvor jeg dimsede rundt og havde diverse lavbetalte jobs, oftest som bartender eller telefonsælger. En overgang levede jeg af at sælge rengøringsmidler til jyske bondemænd, men den må I få en anden gang.
Jeg tog en 1-årig HH, og her blev det bevist, at jeg kan tale mig fra alt, da jeg sluttede året med endnu et middelmådig gennemsnit, hvilket jeg absolut ikke havde fortjent. Men jeg gjorde mig selv kendt ved at medvirke i skolens julerevy, hvor jeg og en veninde twerkede til et Christina Aguilera-nummer.

I 2004 startede jeg på RUC. Jeg tog først en humanistisk basisuddannelse med psykologi som bachelorgrad. Her lærte jeg at samarbejde – hvilket for mig betyder at holde min kæft af og til og acceptere, at andres løsninger KAN være så gode som mine. Af og til.
På overbygningen valgte jeg psykologi og kommunikation, og jeg startede ud med at tilbringe det første semester i Berlin. Jeg har den daværende udlandskoordinator på psykologi mistænkt for at være en kende drikfældig, for kravene til det, jeg skulle levere under mit ophold, var nærmest ikke-eksisterende. Jeg fik en forhåndsgodkendelse, imod at jeg ugentligt deltog i 3 fag på universitetet i Berlin. Jeg skulle bare sidde på min flade og glo på en tavle, mens nogen talte tysk, i 3×2 timer hver uge.
Resten af min tid brugte jeg på at danse techno, kysse med DJs, spise bratwurst og lave mojitos af den billigste slaverom, supermarkedet Reeve kunne formaste. Det var en af de bedste tider i mit liv!

Efter mine otte måneder i Tyskland, rejste jeg hjem, læste kommunikation og skrev slutteligt mit integrerede speciale, som stillede spørgsmålet hvorfor (nogle) kvinder bruger så fandens mange penge på mærkevarer, og blev det, man dengang, man måtte få begge sine titler med, ville kalde cand.scient.soc.et.com. Men i dag hedder det vist bare cand.kom.
Jeg har læst psykologi, fordi jeg synes, det er fedt og kommunikation fordi, det er det, jeg gerne vil have som mit fag. Mine skuldre er ikke brede nok til at blive psykolog, men jeg kan godt lide at forstå sammenhænge imellem ting og mennesker.
Jeg vil til alle tider anbefale at tage en uddannelse, uanset hvor mange gode kontakter, man eller ens forældre har. Og hvis man som jeg kan tendensere til at lide af situationsbestemt koncentrationsbesvær er RUC en god løsning. Her har man virkelig ansvar for egen læring, og man kan stort set designe sit studie, som man vil.

Ja, det var så lidt om det! 🙂
God lørdag!