20140517-233224.jpg

Det er lørdag aften, og min sofa er fuld af mænd, der ser fodbold. Eller det er måske kun min far og min mand. Jeg har stoppet fusserne ind under Jons ene lår, så selvom jeg keder mig lidt, fryser jeg i hvert fald ikke om tæerne.
Min far og hans kønne kone er på visit fra Als. Elke, som hun hedder, har stegt fugl til vores aftensmad (til min store tilfredshed), og jeg har netop fået uvant og imponerende konkurrence udi disciplinen ‘Tøm slikskålen’ af mit faderlige ophav.
I går var vi til konfirmation hos min kusines skidesøde søn i Rungsted Havns royale sejlklub.
Jo, da, selvom man er bondet født og kvajet opdraget, kan man godt være heldig at blive inviteret på bespisning i pæne rammer med udsigt nu og da.
Jeg var til fest i selvsamme sejlklub for tre år siden, da min onkel fyldte rundt, og mine øjne løb i vand af glæde, da jeg så, at bufetten bød på de samme vanvittigt lækre flødekartofler, som har været lagret i min maves erindring siden sidst.
Krapylerne klarede deres første familiefest med bravur. De sov pænt med hænderne over dynerne det meste af dagen.

I skrivende stund blunder de begge sødt i deres seng. De små englebørn sover altså 12 timer hver nat for tiden. Efter 8 timer beder de høfligt om en omgang i bar(m)en og lægger sig derefter atter lydigt til at sove. Jeg tør ikke vække hybris, så jeg siger ikke andet, end at vi nyder tingenes tilstand og er forberedt på, at intet varer evigt.

Forleden konfronterede én af de mest stilede piger, jeg kender, mig med, at mine unger måske ikke er de mest moderigtige babyer i verden. Hun påtalte, at jeg ikke har valgt nogen specifik stil i forhold til deres påklædning i det daglige. Nogle gange er de at opleve i én stilart, mens de dagen efter kan være klædt ganske anderledes.
Jeg må indrømme, at det vitterligt ikke er noget, jeg overhovedet har skænket en tanke. Vores små børns små garderober er sammensat af gaver, massekøb fra Den Blå Avis og enkelte fine sager, jeg ej kunne modstå på nettet. Det, der er stilen, er bare, at alt tøjet er i ordentlig stand, det holder ungerne varme, og så er det rent. Sådan nogenlunde.
Så nej, de har sgu nok ikke nogen stil. Den må de selv stå for, når de engang får lyst. Indtil Hugo selv kommer og beder om et strutskørt (som han helt sikkert nok skal få på forlangende), og Berta kræver et par specialsyede læderbukser, kommer de nok også til at deles om tøjet.

Apropos stil er der altså på mandag, jeg skal til ELLE Style Awards! Jeg glæder mig helt barnligt, men jeg er samtidig også en kende nervøs. Jeg har ikke gjort mig på de bonede gulve siden sidste år ved denne tid, så jeg håber sådan, jeg ikke kommer til at vælte noget, sige ‘Det sagde hun også i går…’ eller ‘Din mor!’ for mange gange under middagen eller rive hul i min Jesper Høvring-kjole. Og så håber jeg ved Gud grød ikke, at alle de andre er klædt i lange, mørke Gwyneth Paltrow-agtige aftenrober, når jeg nu kommer i perler og strut… Så kan jeg stå der og blomstre som hende, der gik på barsel, men for alt i verden ikke vil glemmes.

Således underholdt for en stund i blogland, mens mændene sad på magten i stuen. Jeg håber ikke, jeg har kedet jer. ?
Nu vil jeg rulle mig sammen, kravle i seng og ønske alle jer andre en dejlig søndag. Jeg håber, den bliver fuld af sol, søde folk og ting, der smager dejligt!