68bff864c17e11e390690002c99ca9d0_8Hvor ville verden på mange måder være et sjovere sted at være, hvis man som voksen beholdt den fuldstændige og totale mangel på selvcensur og rationale, som små børn har. Det ville på den anden side nok også være svært at få en del gennemført sådan set fra et socialt perspektiv.
Men det, der er så befriende og underholdende, er den der fuldkomne mangel på eftertanke. Mine unger kan falde i en dyb søvn ét sekund efter, at de har haft mavepine. Hvis mavepinen stopper, så sover de bare! Eller får øje på noget og glemmer alt andet.
Ikke noget med at ligge og tænke over, at det var da også ubehageligt, og nu er det også tredje gang i denne uge, og hvad putter de egentlig i kødsovs dernede hos Den Sorte Gryde …
Nej, de går direkte fra ‘Av, for satan! Hvad fanden er dét nu?! Så HJÆLP mig dog, kvindemenneske!!??’ til ‘Heeeeeey, sollys! Niiiice….’

Desuden går både Hugo og Berta seriØST all in, når de skal “på toilettet”. De presser og trykker, til de er skeløjede og gasblå i hovederne, og til vores store morskab (undtagen om natten), akkompagneres udtrykkene gerne af lyd. De slår såmænd bare stemmelæberne til, og så kan det lyde som alt fra en flok vrede fårekyllinger til når de, der helt sikkert IKKE går videre i X-faktor, varmer op til at skulle synge.

Desuden har de en meget kort hukommelse, og deres teeny-tiny følelser stikker vist ikke så dybt endnu. I går sad Berta i sin Nomi-stol ved bordet, mens vi andre spiste morgenmad, og så fik hun hikke. Midt i den hikke blev hun træt af at sidde i stolen og gav sig til at brokke sig højlydt. Lige indtil næste hik. Efter dét havde hun komplet glemt, hvor hun kom fra og faldt i søvn.

I går havde jeg i øvrigt ungerne med i Tivoli! Jeg ELSKER Tivoli, og jeg har altid haft årskort dertil.
Der er ikke noget bedre end lige at gå igennem Tivoli på vej hjem fra arbejde og bruge en halv time på at spise en softice, mens man ser på springvandet lige bag Plænen. Det kan redde enhver dårlig dag. (Ellers skal man altid bare spise en softice mere).

I går var ungerne og jeg i Tivoli med Nina og Kopierne. Omend det lyder som en halvringe dansktop-gruppe fra 80’erne, dækker Facebook-20140412-114821den betegnelse over min frelse: Min veninde, Nina og hendes to enæggede unger.
Nina fik tvillinger 5 uger før mig, så hver gang, jeg panikker over noget, ringer jeg til hende, og så har hun prøvet det. Oven i det er hun børnelæge. Og hendes mor er børnepsykolog. Hun er ganske enkelt verdens bedste livline.
Og hvis I tror, ovennævnte kvalifikationer er den eneste grund til min sympati for hende, så hør engang, hvad hun bestilte i Tivolis Konditori, hvor jeg selv investerede 40 kr. i hjertevafler med softice og syltetøj.
Hun købte softice med GUF!! Det kunne jeg ikke engang finde på!? Det er da klamt! I love it!!! ?