20140426-105352.jpg

Da jeg var yngre, var jeg sikker på, at når jeg fik børn, ville jeg bo på Fyn.
Når jeg som barn skulle med mine forældre til København, tog vi ikke motorvejen over Fyn, men landevejen, så for mig var Fyn en grøn, frodig ø fuld af gårde og slotte og jordbær på størrelse med en knytnæve. Det perfekte sted at være barn!

Så blev jeg ældre og troede, at når jeg fik børn, ville jeg aldrig gå ud mere efter mørkets frembrud. Jeg har gået så meget ud i mine tyvere, at man burde give mig en medalje!
Da jeg var 26 år og single, fik mine bedste veninder børn, og som en form for modreaktion startede jeg et socialt netværk, jeg kaldte LADY-LOGEN. Jeg arrangerede en aften om måneden med middage og festlige byture med stiletter, champagne og cocktailkjoler (stærkt inspireret af Sex and the City). Det varede ved i seks år, indtil jeg blev højgravid, og hold nu kælderdøren lukket, hvor har det været sjovt! Jeg har spist bøffer alle de steder, der serveres bøf og skamdanset på alle byens dansegulve sammen med de 55 ladies, som tilsammen udgjorde LADY-LOGEN Level I.
Derfor troede jeg nærmest indtil i sidste uge, at lysten til at gå ud var helt slidt op, og at man ikke sådan kunne blande de to verdner – mor/far/børn og fest/ballade.
Men man så åbenbart godt få det hele!

01Nina (I ved, Kopiernes mor) og jeg aftalte for nogle uger siden, at vi i går, fredag, skulle tage ud at spise imellem to amninger. Ikke en burger eller en cæsar-salat i Strædet, men noget ordentligt! Noget med bøf og bobler!
Efter en bette tøjkrise endte jeg i bukser i stedet for kjole (Okay, jeg kan godt se på billedet, at jeg burde have dampet skjorten…) og mødtes med Nina på PS!
Vi sad i baren og spiste vores bøf, og stedet var proppet med folk! Jeg mødte en masse, jeg kendte, og det føles som om, jeg var hoppet ind i en tidsmaskine og for 2,5 time blevet smidt tilbage i tiden. Det var mageløst! (Og det eneste, Nina og jeg naturligvis talte om, var ungerne.)
Selvom jeg elsker at få jeres ros for, at jeg er en relativt easy rider i hele det her dobbelt motherhood-projekt, så er det virkelig en velsignelse at have en ligesindet at vende alting med – både teorier, tanker og praktikker.
Efter en bjergtagende bøf og den mest velsmagende gin/tonic, jeg har fået i mit liv, gik vi ind på cocktailbaren O’s ved siden af, hvor ejerinden Le bød på cava. Efter tyve minutter (kl. 21.39) ringede Jon og spurgte, om han skulle stoppe en flaske i flaben på ungerne, hvilket jeg nægtede, sprang op på min svigermors cykel og drønede hjem og smed BH’en!
Det var nærmest flippet at sidde dér med læbestift på og ringen for ørene efter larmen på beværtningerne og amme to børn!
Efter 2 timer og 39 minutter tilbage i tiden, trak mine små soulmates stadig vejret, og Jon havde købt P-tærter og sat ‘The Walking Dead’ klar på afspilleren! Hvem her gad ikke godt slutte alle byture på de måde?!

Jeg har opdaget, at det altså er MIG, der har fået børn. Ikke én, der ligner mig, men som er helt anderledes og moragtig, vil bo på Fyn og pludselig drikker kaffe og afskyr sociale medier og sammenkomster. Jeg vil vel egentlig bare gerne have det hele! Og det kan man åbenbart godt få.
Verden er så optur!