I går aftes kunne Berta ikke falde til ro, og da hun endelig faldt i søvn, var det på min mund ... Det blev en relativt stille aften.
I går aftes kunne Berta ikke falde til ro, og da hun endelig faldt i søvn, var det på min mund … Det blev en relativt stille aften.

Hvor bliver man dog hurtigt vant til at lave ingenting!
Jeg har konstant haft jobs, siden jeg i 7. klasse startede med at sælge bøfsandwich til og spule toiletter efter smækfede tyske turister på Lysabildsskov Camping i 1995.
Mens jeg gik i gymnasiet, tjente jeg 37,05 kr. i timen som serviceassistent i Føtex. Det var himmelråbende kedeligt! Jobbet gik ud på at stå for enden af kassebåndet iført blå kasket med gult tryk og pakke folks varer i poser. (En færdighed, jeg dog siden har funden stor værdi i, når jeg handler midt i Nettos myldretid).
Når man skulle på toilettet, skulle man sige ‘jeg går lige på 14′ til kassedamen. De fine folk i Føtex kunne nemlig ikke tåle at høre om toiletter, mens de købte medister, ankelsokker og vatpinde.
Eneste lyspunkt på sådan en lørdagsvagt var, når lækre, lækre Steffen fra 2.HF kom for at købe hårvoks eller dåseøl til aftenens udskejelser og måske kastede et smil efter mig, alt efter om det var en af de uger, han var mest ude efter mig eller om min blonde rivalinde løb med hans opmærksomhed. (Hun var lidt mere “frisk”, end jeg var, hvis I forstår, hvad jeg mener…)
Siden dengang har jeg arbejdet som barnepige, bagerjomfru, jordbærsælger, kuvertpakker, telefonsælger, Girl Squad-bimbo, bartender, tjener, TempTeam-vikar, receptionist på Dyhr.Hagen og Statens Teaterskole og altså nu som digitalredaktør på ELLE og IN.

Og lige nu arbejder jeg ikke!
Bevares, dagene er aldrig forsvundet hurtigere, og søvnen har aldrig været mindre, end siden ungerne kom, men forstå mig ret:
Klokken er i skrivende stund ni om morgenen, og jeg ligger stadig i sengen. Den ene unge sover, og den anden sidder fast på min venstre babs.
Nok er der brug for mig i døgnets 24 timer, men mine opgaver er ikke videre udfordrende. Skift ble, giv kys og hiv gajolerne frem! Mit ellers relativt lyse intellekt er gået totalt på ferie.
De fleste dage henslæber vi formiddagene her i vores lille familie med langsomt at få øjne, affodre krapylerne, måske hente müsliboller hos Emmery’s, blødkoge nogle æg, presse nogle appelsiner og spise morgenmad ved 11-tiden.
Så bruger jeg gerne en halv times tid på badeværelset med Medina, L.I.G.A., Seebach eller anden popmusik i højtalerne, mens Jon underholder vores efterkommere, hvorefter vi går en tur i byen med børn og Bugaboo, spiser måske en frokost, drikker en milkshake, småshopper, køber ind eller ser nogle venner et par timer om eftermiddagen. Jeg forlader aldrig indhegningen i mere end max 3 timer, da det er dét, der højst er imellem to amninger.
Så er vi hjemme ved 17-tiden, og bum, så er den dag gået. Det er familiært lemmedaskeri i yderste potens, and I love it!
Tænk at få to baryler på én gang, have en mand, der har mulighed for at tage fri samtidig OG lade det hele udspille sig i sommerhalvåret ikke mindst! Man kan snildt slippe afsted med at kalde mig en heldig kartoffel.

I dag skal jeg spise brunch med en veninde og bagefter besøge de sandaler, jeg lige nu udlodder i konkurrencen hér!
Jeg elsker, at så mange allerede har deltaget, og jeg er atter engang sat totalt til vægs af alle jeres fantastiske kommentarer til både konkurrencen og bloggen.
Tænk, at jeg er så heldig, at nogen gider læse mine digitale kragetæer, når jeg nu samtidig synes, det er så skidehyggeligt at skrive dem. Mega-win!

Hvis nogen af jer skulle have et forslag eller et ønske til, hvad I gerne vil have et indlæg om, da skriv det endelig som kommentar herunder. Det er altid godt med inspiration! ?