Ham har jeg lavet! :-D
Ham har jeg lavet! 😀

Hey, jeg er altså ikke pikke-positiv sådan HELE tiden. Ikke 24 timer i døgnet. Synes lige, jeg ville nævne det, da jeg har høstet en del ros i kommentarfeltet her på bloggen for min positivitet. (Og tak for den, i øvrigt!) 🙂
Jeg er nødt til at indrømme, at jeg også kan være lidt af en goddamn gnaven og grumpy gyllespræder, når jeg er i dårligt humør. (Det sker heldigvis ikke så ofte, og det går ret hurtigt over).
Når nogen, jeg møder ude i verden, pisser mig af, har jeg det med at blive sarkastisk. Enten direkte til dem, jeg synes, er strenge, eller efterfølgende til Jon i retrospekt. I ved, hvor man sidder og gennemgår alle de ting, man SKULLE have sagt.
Eksempel:
Da jeg var cirka 20 uger henne med Prop og Berta (Sorry, Hugo!), skulle jeg være med til et møde med en kommende annoncør på ELLE.
Vi var to fra ELLE og tre fremmede udefrakommende fra denne unavngivne annoncørs kontor. Den ene af disse gæster var også gravid, så min kollega præsenterede os med ordene: ‘Ja, I har jo lidt til fælles!’
Jeg smilede og spurgte til udløbsdatoen på den anden dames maveindhold, hvortil hun svarede, at hun ville gå på barsel den følgende onsdag. Hun fortalte, at hun havde en pige i forvejen og nu ventede en dreng, og jeg kvidrede noget i retning af: ‘Én af hver? Hvor aldeles henrivende!’
Hun gengældte spørgsmålet, og da hun undrede sig over bugens fremskredne størrelse, svarede jeg med julelys i øjnene, at vi skulle have tvillinger!

Kvindens øjenbryn skød i vejret, og hun svarede ganske uden at kny: ‘HOLD da op, det kunne jeg godt nok ikke tænke mig! Når man har et barn i forvejen, ved man jo hvor hårdt, det er, så da vil man nok gerne holde sig fra den slags!’
Jeg svarede, at nu var det for det første ikke noget, vi som sådan havde valgt. (Gud kom ikke med et særligt afkrydsningskema til lige præcis os, hvor vi kunne vælge 1, X eller 2). Men når man brændende ønsker ét barn og for at vide, at man i sin iver har produceret TO raske, fine fostre, så beder man altså ikke om en ny plade.

Jeg sad og småskummede under hele mødet, og straks derefter ringede jeg til Jon og sagde alle de ting, jeg ville ønske, jeg havde sagt i situationen.
Så som: ‘Ja?! Siger du det, moster!? Nåh, men jeg kunne da heller ikke tænke mig den der næse, skæbnen har tildelt dig!! Men det er jeg da bare for høflig til at indlede et møde med!’
Eller: ‘Nej, du virker heller ikke som typen, der ville kunne klare det. Du må jo bare lukke øjnene og krydse fingre på vegne af den søn, du har i maven! Dig? Med TO børn!? Puuuuha…’

Det er nok meget godt, at jeg som oftest ikke er rap nok i replikken i den egentlige situation, så Jon bare kan grine af mig senere i stedet. Men en dag i kantinen på Aller var jeg faktisk lidt for smart i en fart, det var ikke engang fordi, jeg var pissed. Da var jeg bare kæk, og jeg har skammet mig lidt siden…
Der var chokolade-mousse til dessert den dag, og jeg og vores modepraktikant, Benedikte, ankom til skålen samtidig med Anders fra IT blot for at opdage, at den næsten var tom. Anders smiler venligt og siger: ‘Er det i orden, at man slikker skålen?’
Og Gud nåde og trøste mig, om ikke jeg hører min egen stemme svare: ‘Anders, hun hedder altså Benedikte!’
Hvor upassende er det lige?! For fanden, MM! Du er langt over 30 år!

Anyway …
Jeg er ikke altid über-positiv og overskudsagtig. Jeg har allerede formået at tude over manglende nattesøvn et par gange, og jeg har også været aldeles urimelig og lunteløs, når det er kommet over mig. Selvfølgelig! Sådan er vi jo, alle sammen!

Men jeg prøver nu altid at få det bedste ud af de fleste situationer. Nu, hvor vi har tvillinger på 6. uge, og folk spørger, om det ikke er hårdt, er jeg begyndt at sige, at andre mennesker, som får to børn af to omgange, jo mister dobbelt så mange nætter som os. Vi skal kun balladen med søvnløse nætter, ømme brystvorter, gylp på tøjet og lort i skoene (don’t ask) igennem én gang her i livet. Og når nu én unge har kastet op på ens silketrøje, kan man lige så godt lade én mere gøre det også. Og når man har skiftet én ble, gør det altså ikke den store forskel, om der skal skiftes én til bagefter.

Be' om to styks, tak!
Be’ om to styks, tak!

Og I, der har børn. Kan I huske, da I havde født poden og i sekunderne efter lå og havde den syge optur over, hvor vildt smuk, jeres baby var? Den der kæmpe surprise, det var, da ungen omsider fandt vej ud, og I endelig kunne tælle fingre, tæer og beundre hårpragt?
Da jeg havde født min første baby og havde set hende og nydt hende, fik jeg satme lov at gøre det igen! Jeg fik den samme oplevelse, den samme overraskelse, den samme mirakel-oplevelse TO GANGE på en halv time. Imagine that!
Og sådan bliver det også med det første smil, det første grin, den første tand og alt det andet.
Nej, det er sgu ikke hårdt, når man først har lavet matematikken i det. ??

 

Pssst…: Jeg har shoppet i dag. Læs mere i KLÆDESKABET ved at klikke på fanen herover.