pudeDet kan da godt være, at I andre har fulgt med i de internationale modeuger, måske endda stået i kø foran Hotel De Ville i Paris eller har været til melodunde-grandprix i Odense. Men kan I måske rocke en syrenfarvet tvillinge-ammepude tilsat ustylet hår med samme overbevisning som Mama Lange hér? I think not! 😉

Hele verden har op til min fødsel af de to pragteksemplarer, Hugo og Berta, skreget efter mig på gaden, at jeg skulle sove så meget, jeg kunne.
Pænt svært, når man er stor som en container og har mere vand i kroppen end der er i Greve Svømmehal.
Og i øvrigt nytteløst. Man kan ikke sove, tisse og elske på forhånd, det ved enhver.

Men jeg vil nu alligevel bedyre, at det hårde ved at få tvillinger ikke er den manglende søvn. (Granted, jeg er kun 15 dage inden i gamet, hvad fanden ved jeg. Ring mig op om 6-7 måneder …).
Indtil videre er det hårde for mig den noia, man føder sammen med de to unger, moderkagen og hvad de ellers halede ud af yours truly den solrige søndag morgen den 23. februar 2014.
Jeg har siden deres fødsel ikke kunne sove, når Jon sov. For hvem skulle så sidde og holde øje med, at deres små brystkasser stadig bevæger sig op og ned i en ønskværdig rytme?

Og hvad, når de efter en gåtur er dalet en halv grad i temperatur? Bør man så ikke ringe efter et udrykningskøretøj og forlange genindlæggelse og overvågning på Riget?
I should think so!

Vores unger vejede henholdsvis 2.550 og 2.617 gram ved fødslen, hvilket jo er ren pral på en neonatalafdeling. Men jeg trisser alligevel rundt og løfter dem som krystalglas af frygt for at fucke med noget.
Dog har jeg ladet mig fortælle, at den slags følger med moderrollen for alle – sammen med lange bryster, grå hår og poser under øjnene. (Tjek, tjek og tjek!)

Heldigvis er Jons skuldre vokset ligefrem proportionalt med, at min mavse er skrumpet, og han formår at passe på både begge unger og mig med en sådan overbevisning og ansvar, at det giver mig lyst til at blive skilt og gift med ham all over again!

Berta har allerede vist sig som en bette frivol primadonna. Hun fylder det hele, snorker, når hun sover, æder som en glubsk puma og bruger bagefter den gode del af en time på at prutte og ræbe sig, til hun er blålig i face og selv hendes faderlige ophav ser imponeret til.
Hugo er noget mere mådeholdende af natur. Han sover med samlede hænder og en lille trutmund, spiser langsomt og værdigt, men har siden vores hjemkomst fra Riget vist sig som lidt af en bette boob-mayn, så hans kinder er allerede dejligt frikadelleformede!
Oui, de har taget lidt af både mine og Jons aner, de to!

os

De næste dage kommer til at gå med at købe ting på nettet (20 stofbleer og ditto baby-bodyer forslår jo som en skrædder i helvede!) og øve mig og ungerne udi stereo-amningens kunst. Jon starter job igen i løbet af de næste par dage, så inden da skal jeg have opfundet en metode, hvorpå man hejser baby 2 op på den syrenfarvede satan, efter at man har sat sig i stilling med baby 1.

Yes, yes! Big business!
Jeg vender snarligt tilbage. Spædbørn sover sgu meget!
Og tusind tak for de mange skidesøde lykønskninger. Jeg bliver så glad for dem allesammen.<3 I er satme bomben, folkens!!

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook ? klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin? ? klik her.