Er det i grunden ikke utroligt, hvor fine ting, man kan lave af nutella og kærlighed?

Berta og Hugo!
Berta og Hugo!

Vi har nu været hjemme i en lille uge, Berta har rundet de tre kilo, og Hugo ligger lunt i svinget lige bag hende. Vi satser på, at han også bliver sondefri på fredag!
Jon og jeg har ret hurtigt vænnet os til at give mad og vedligeholde arvingerne hver 3. time efter tre-tabellen (klokken 00, 3, 6, 9, 12, 15, 18 og 21), et ritual, det tager lidt over en time, og altså klare os med max to timers sammenhængende søvn ad gangen om natten.
Men hvad fanden, jeg havde ikke andre planer for dette forår end at gøde disse to gevinster, solen skinner og livet er mageløst!
Desuden har jeg lige spist blinis med stenbiderrogn til frokost IGEN!

Jeg glæder mig åndssvagt meget til vores første telttur med ungerne, omend vi nok venter til næste år (Yes, jeg har ganske rigtigt giftet mig med den eneste anden camping-entusiast, jeg nogensinde har mødt på min egen alder), til at høre, hvordan det lyder, når de griner og til at lyve for dem om Julemanden, Påskeharen og den seksuelle lavalder i Danmark.

I dag, d. 12. marts, var faktisk den dag, vi efter planen skulle have lokket ungerne ud af mig. Vi havde tid til fødsels-igangsættelse på Riget kl. 9.30 i morges (“Så kan I lige nå at spise morgenmad, jo!”, som lægen sagde), hvis det ikke var fordi, mit vand var gået en lørdag aften, mens jeg stor og tung lå på sofaen og så et program om fødende kvinder på Kanal 4. Det er sandt!
Damerne hylede og skreg og råbte med Sussex-accent “I can’t dooo this! Get it outa me, naaaaw!”, og jeg spillede skidesmart overfor Jon og sagde, at sådan ville jeg i HVERT fald ikke gebærde mig, når sandhedens time en dag skulle oprinde.
Berta må have hørt mig derinde og besluttet sig for at give mig muligheden for at lægge mine penge, hvor min mund var, så hun jokkede hul på posen og gjorde klar til departure.
Det er nu to-en-halv uge siden, og fra den ene dag til den anden skifter man bleer, ser TV med babyer på maven, bestiller fødevarer på nemlig.com og har brystvorter så pink som det pureste rosakvarts.

Vi ser TV i lag ...
Vi ser TV i lag …

Jon og jeg er enige om, at vi stadig ikke helt har forstået, at vi nu har to børn – altså sådan for real. Og ikke mindst at de har os…!?
Men i formiddag havde min bette Berta ondt i maven og kunne ikke finde ro, indtil jeg lagde mig med hende i sengen med vores hoveder helt tæt på hinanden, mens jeg holdt hendes lillebitteteenytiny krop i min favn, og med et blev hun helt rolig, og så sov vi sådan i en time.
At være mor er vist lidt som at være en slags gud eller superhelt. Så er man svaret på alt.
Det har jeg sgu alligevel aldrig prøvet før… <3