Kong Ludvig d. 13.
Kong Ludvig d. 13.

Så er faderen sådan rigtigt startet på job igen om aftenen. Med paryk, pudder og pantyhose! Den sidste uge har han gået til prøver om dagen, men nu er de begyndt at te sig på scenen i Odense ved nattetide. Og aftnerne i sofaen på Vestergade er til mig, Hugo og Berta.
I går gik fjerneren inde i stuen i stykker (det strejkede velsagtens grundet ‘Trinny & Susannah’-overload …) så jeg smed ungerne ind i soveværelset, hvor vi netop har fået TV. Yes, I know, hvis ikke tvillingernes tilblivelse ødelægger vores ægteskab, SÅ gør et TV i soveværelset! Dét siger folk.
Men folk er ikke altid alt for kloge…
Folk sagde nemlig også, at det ville være umuligt for mig at være alene hjemme med ungerne de første uger efter deres fødsel.
Med løg på! Det kan jeg sgu da sagtens.
Det betyder dog ikke, at jeg ikke snildt kan værdsætte, når veninder og familie dropper forbi med aftensmad på egen foranledning. Meeen det kunne jeg nu også før! 😉

I går aftes smed jeg som nævnt de to aliens ind i dobbeltsengen, stak en sut i munden på dem hver, satte ‘My Week With Marilyn’ på Netflix og ringede efter en deep pan-fedtet Hawaii-pizza fra Dominos!
Havde det ikke været for de to gange tre kilo steg, der lå og gryntede ved siden af mig, var det totalt som en søndags-scene taget ud af mit singleliv for bare tre år siden. (Måske tilsat en små-desperat SMS-flirt med en relativt (u)interesseret ungersvend, men lad nu endelig det ligge …)

I går var jeg ude på ELLE og IN og vise ungerne frem. KÆFT, hvor havde jeg glædet mig til det, og MAYN, hvor var jeg stolt, da alle mine livmoderbærende og fødedygtige kolleger dikkedikkede og roste med våde øjenkroge.
På vej igennem Fisketorvet med min tvillingevogn passerede jeg gudhjælpemig en mor med en TRILLINGEvogn fully loaded med unger på omkring 6 måneder hver.
Jeg så ingen anden korrekt hilsen end at lette på hatten og udgyde et ‘Respekt!’, som hun gik forbi mig.
I øvrigt har jeg opdaget, at når man som tvillingemor med oppakning passerer en anden flerlingemor, så hilser man på hinanden.

Så er der Marilyn på skærmen!
Så er der Marilyn på skærmen!

Det er ligesom folk på motorcykel, eller folk, der genkender hinanden, fordi begge har været med i hver sin sæson af Paradise Hotel.
Man kender ikke hinanden, men deler alligevel et skæbnefællesskab. Det er lidt som at bo på Als igen, der bliver lige lidt kortere imellem folk.  Jeg kan grave det! <3
Jeg er så også blevet typen, der udbryder ‘Nåååhr, hvor sødt, I har den LILLE model!’, når jeg passerer folk med en Bugaboo-barnevogn bygget til ét barn… Kæft, hvor jeg elsker at have to!

Apropos intet: Jeg elsker pålægchokolade! Og jeg skelner skam ikke, jeg er ganske farveblind!
Jeg nyder gerne både lys og mørk pålægchokolade på min morgen-franner. Men hvorfor er det, at når man køber den gode gamle fra Galle & Jessen, så får man altid enten to pakker mørk eller to pakker lys?
Men tvinges jo heller ikke til at vælge imellem med eller uden kokos, når man shopper Samba flødeboller.
Jeg vil gerne opfordre til, at man laver en kombipakke, så vægelsindede chokolade-spisere kan få begge dele og ikke gentagende gange skal finde sig selv i den Sophie’s Choice-agtige situation, som jeg netop har gennemlevet…