Baby, be mine ...
Baby, be mine …

Jon og jeg blev gift d. 15. juni 2013, og da der er flere, der her på bloggen har spurgt til vores bryllup, bestemte jeg mig for at lave et Valentine’s Day-indlæg om netop det!
Åh, det var altså en god dag …
Solen både skinnede, det pissede ned, og på grund af en joke, jeg lavede til vores møde med præsten før brylluppet om, at nu fik jeg ENDELIG en ordentlig rock på min finger, holdt hun en lang og ret tåkrummende tale i kirken om, at vi jo skal elske hinanden for dem, vi er, og ikke for diamanter og jordisk gods.
Well, jeg tror, hun var den eneste i kirken (og på jorden), der var eller er blot det mindste i tvivl om, hvor forelsket, jeg er i Jon. Jeg tudede allerede med lyd på, før døren til kirken gik op, og min far fulgte mig op ad kirkegulvet.

Jeg har altid ønsket mig at blive gift i en kirke og holde fest i en have.
Jeg havde egentlig troet, det skulle foregå i en knæ-kort sommerkjole og flade sko, men jeg endte i den smukkeste kjole, jeg nogensinde har set (hvis man må sige det om sin egen brudekjole).
Den er fra Jenny Packham og er købt hos Vintage Bride på Frederiksberg, og mine sko var fra Christian Louboutin, helt enkle i nude, 10 cm. høje.
Jon var i Hugo Boss-jakkesæt, slips fra H&M og knold i nakken. Jeps!
bill
Bryllupsfesten blev holdt i Jons fars have i Gilleleje.
Det første, vi blev enige om, da vi begyndte at planlægge brylluppet, var, at vi ville have hjemmelavede burgere til hovedret. Med remoulade fra Gråsten Salater. Det skulle være med dén på!
Jons fætter, Mads, ejer SMAG-restauranterne, og han og hans makker var så søde at hjælpe os med det hele! Vi fik den lækreste mad, som stadig var totalt low key, og bøfferne blev tilberedt på et monster af en grill i haven.
Og der var remou til.

Al pynten til brylluppet lavede vi selv. Louise (Lois), som er AD’er på ELLE (og heldigvis også min veninde) lod sig overtale til at stå for alt det visuelle, så hun lagde planerne, og så røvede vi en Panduro Hobby og gik amok med saks og lim ved køkkenbordet.
Se lige, hvor fint, det blev, her.

Jeg bagte selv bryllupskagerne sammen med min svigermor dagen før, og vi havde dampet etiketterne af nogle gamle vinflasker og limet nye på, som matchede resten af pynten i teltet.
Jeg bagte selv bryllupskagerne sammen med min svigermor dagen før, og vi havde dampet etiketterne af nogle gamle vinflasker og limet nye på, som matchede resten af pynten i teltet.

Mens vi spiste middag, øsregnede det udenfor. Havde det ikke været for frisuren, havde jeg banket hovedet ned i bordet, men pludselig kom solen, og om natten fik jeg opfyldt to af mine andre bryllups-drømme: Vi sad rundt om et bål i haven og grillede skumfiduser på pinde, mens en af Jons venner spillede guitar, og lige inden, solen stod op, sendte vi thailandske papirlanterner til vejrs og ønskede os alt muligt godt.
Det var superromantisk!

Efter festen sov vi i Jons families sommerhus 200 meter væk sammen med alle vores venner. Nogle i telte i haven, andre på luftmadrasser eller bag i biler. Og næste morgen spiste vi morgenmad sammen allesammen, mens Jon og jeg pakkede gaver op.
Det hele var så dejligt uhøjtidligt og sjovt og hyggeligt, og forleden spurgte Jon, om vi ikke skulle forny vores løfter hver femte år.
Den er jeg satme med på!

Min herreseje svigerinde, Camille Lange, gav os verdens nok bedste bryllupsgave: En bryllupsvideo!
Det føles næsten lidt for privat at poste den hér midt på internettet.
Det kan være, jeg hiver den af igen på et senere tidspunkt, men den er altså bare så fin, så nu deler jeg i Skt. Valentins navn! 🙂

Alle billederne i denne post er i øvrigt taget af Hein Photography.
Ham er jeg NØDT til at anbefale, han var helt usynlig på dagen, men tog nogle vildt fine billeder, synes jeg.

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook ? klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin? ? klik her.