20140203-123036.jpg

Jeg er nok, som folk er flest, det mest af tiden (bortset fra mine blokfløjte-skills og min mean hvidkålsstuvning).
Jeg fik 8,2 i gennemsnit til studentereksamen, jeg kunne godt slå et kraftspring i gymnastik, men jeg var ikke ude i noget med halv- eller helskrue, eller noget.
Jeg synger også nogenlunde rent i badet eller rundt om juletræet, men jeg synger ikke sådan rigtigt godt eller på nogen måde rørende.

Nu viser det sig så imidlertid, at jeg er sygt god til at bage børn, og at jeg bærer rundt på to overachievers!
“To vaskeægte stræber-unger”, som min fødselslæge sagde i fredags, da vi havde været til scanning på Rigshospitalet og fået at vide, at det, der æder sig godt og grundigt igennem ventetiden på at komme til verden, altså nu, små 6 uger før termin, allerede vejer 2 kg. pr. stk.

“Jeg tipper dig til at slå rekorden i størrelse af tvillinger født her på Riget!”, sagde lægen også, og da stoltheden over, at jeg tilsyneladende som en anden Jesus formår lave cola til kropsmasse, et øjeblik veg, ramtes jeg af en vis panik!
Er det egentlig en rekord, man gerne vil have? Adspurgt svarede lægen, at det betød, ungerne vil veje over 3600 gram hver.
Bevares, jeg ønsker mig for alt i verden sunde børn!
Men da jeg her til morgen opdagede det, jeg tror måske er mit første strækmærke, ønskede jeg i mit stille sind lidt, at jeg også bare kunne være helt almindelig og middelmådig til at lave tvillinger…

Stay tuned! Det bliver et vildt ride de næste uger!
Jeg har taget en tredjedel af min kropsvægt på og vejer nu kun 9 kg. mindre end min far.

Men graviditeten giver og tager: Mit hår har aldrig været mere skinnende, og mine babser har aldrig været større!
Halleluja! Glædelig mandag! 🙂