Oh, how I love Saturdays!
Selvom jeg er på barsel og ikke laver en skid i hverdagene heller, og Jon kun har et par optagedage om ugen for tiden (Han spiller små-klam bowlinghal-bestyrer i ‘Kødkataloget’ på DR3. Med et virkeligt grimt skæg. Seriøst!), så kan lørdage sgu alligevel noget, de andre dage ikke kan. Intet feder om lørdagen, man sover ekstra-længe, og der er altid noget godt dårligt i TV om eftermiddagen. It’s great!

03Min lørdag startede så med livmoder. Jeps, den var også ny for mig!
Jeg går til et fødselsforberedelses-kursus hos Mia L. Rasmussen, som med afspændingsøvelser, vejrtrækning og lydfiler gør sit ypperste for at forberede mig på at skulle klemme to unger ud af mit allerhelligste om en god måneds tid.

Jeg synes, det i mange tilfælde med graviditet, fødsel og børneopdragelse er som religion. Man må selv vælge, hvad man synes passer godt til én og så gøre dét! Og så kan alle andre sådan set godt passe deres egen næringsvej.
Der er sikkert mange, der har en god oplevelse, selvom de ikke har forberedt sig til fødslen, og for mig giver det god mening af få nogle tips, inden “folkevandringen” ud af yours truly går i gang. Glup!

Jon var også med denne gang, og Mia fremsatte det forslag, at han eventuelt kunne tage imod ungerne, når de kommer skydende ud af mig på Riget … Altså stå “dernede” og agere målmand!?
Min smukke hippie-mand synes selvsagt, det var verdens fineste idé, men jeg ved sgu ikke helt, om jeg synes, det lyder så superspændende! Er der ikke folk nok dernede i forvejen den dag, monstro?

Efter snakken om det nederste af min mave, lod jeg tilværelsen henslæbe sig et par timer med min veninde, Anne, på Café Paludan i01 Fiolstræde (indenfor overskuelig vralteafstand fra min bopæl) for at få fyldt den øverste del af min mave.

Anne kom til at nævne sin datters børnehave, hvor man til nøds til fødselsdage kan få dispensation til at medbringe fødselsdagsboller med glasur i stedet for de ellers obligatoriske rosinpakker og figenstænger.
Modsat hendes veninde, som i sin datters børnehave pligtskyldigt og med rynkede, nærmest bekymrede bryn, var blevet forlangt, at hun skulle skrabe al den ugudelige glasur af bollerne (så at sige), før de måtte komme indenfor døren, grundet børnehavens stramme sukkerpolitik.

Jeg kan slet ikke forholde mig til daginstitutioner og sukkerpolitikker endnu, og det eneste, jeg har kunne tænke på siden den snak, er de dér fødselsdagsboller med glasur, så nu har jeg sendt min mand i Netto efter gær, hvedemel og flormelis, så jeg kan få min lyst styret!

Mens jeg har sladret på café, har Jon brugt tiden på at samle ungernes IKEA-seng.
02KÆFT, hvor ser det syret ud, når ens mand sidder dér og leger umbraco-helt til fordel for nogen, som stadig ikke findes!

I baggrunden af billedet ses et sneak-peak på den kjole, jeg skal have på til Robert-festen i morgen aften!! 😀