Jeg synes, jeg er ret god til nogle ting. Jeg er ikke sådan én, der er sygt god til mange ting, men jeg har dog mine små, særegne talenter.
Jeg spiller eksempelvis stadig en mean blokfløjte efter at have modtaget undervisning i denne færdighed gennem hele min folkeskoletid. Ikke et talent, jeg ofte finder lejlighed til at anvende, dog.
Og så stuver jeg en SYG hvidkål!

Men jeg er ikke god til at sove. Jeg er faktisk straight up dårlig!
Jeg misunder sådan de mennesker, som bare lægger sig på puden og sover som en hun-puddel efter et weekendsophold på en kennel.
Jeg går ganske vist ud som et lys ved nattetide, men jeg vågner efter et par timers bevidstløshed og ligger så og stirrer op i loftet som en anden Sigmund Freud – bortset fra at hjernen står stille! Jeg tænker ikke på penge, kærlighed eller job, jeg er bare … Vågen!
I perioder har dette problem gjort det ret nedtur at være min sidekammerat på jobbet eller min søster. Eller min veninde. Eller hende i Netto den der dag … Hey, undskyld, egentlig!

20140128-101207.jpgMen nu, hvor jeg er på barsel, og selv hjemløse på gaden nærmest skriger ‘SOOOOV!!! Skyyynd dig, mens du stadig har muligheden!!’ efter mig, når de øjner min mave, har jeg lavet mine natlige vaner lidt om.
Når jeg vågner, står jeg op! I stedet for at ligge og prøve at stirre min mand vågen eller bare kigge ind i væggen, går jeg ind i stuen og tvangshygger mig. Jeg tænder stearinlys, laver natmad og ser fjerner.
Og efter en time eller to finder trætheden mig, og så tøffer jeg i seng igen og sover til op ad formiddagen.
De fleste dage henslæbes jo alligevel på sofaen grundet min kærlighedsbetingede overvægt, så jeg skal ikke nå noget.

Jeg har efterhånden luret, at det er bedst at gå i seng omkring midnat, for så kan jeg trække min vågne periode til klokken lidt i 5, hvor de nogenlunde seværdige programmer starter.
Jeg er nu klar til at gå til skriftlig eksamen i ‘Real Housewives of Vancouver’, og takket være weekenderne har jeg fået samlet op på 80’er-klassikere som ‘Vores Værste År’ og ‘Nanny Fine’.
Desværre ved jeg også langt mere end nødvendigt om moppesystemer fra Homeshopping, og hvis TDC ikke snart finder en anden kendis end Ida Corr at overeksponere i deres reklamer, ser jeg mig tvunget til at tage en snak med dem i en bestemt tone.

I disse dage sker der, som I måske kan fornemme, ikke så meget i mit lille liv.
Efter at have siddet på en stol i 3 timer under Robert-middagen, er mit bækken helt smadret, så jeg læser krimier med puder i ryggen på fuld tid.

Og lad mig lige få et øjeblik til at sige tak for den fantastiske modtagelse her i blog-verdenen!
Når man i en måned har følt sig som en enorm Jabba The Hut, der ikke kan andet end at spise, tage på og bede folk om hjælp til at nå ting, kan man sgu godt blive lidt rørt over, at I har været så sindssygt overskudsagtige til at komme med rosende, søde og sjove kommentarer på mine indlæg.
‘Kvinde er kvinde værst’, my ass! Jeg lover at sende de gode vibes videre ude i verden! Hvis jeg da nogensinde kommer op af sofaen … 😉