TWINPEAKS

#bloggerlife

Jeg har haft sådan en riiiigtig bloggerdag! Sådan en med en frokostmøde angående et “det-kan-jeg-ikke-sige-noget-om-endnu, men-det bliver-SYGT-spændende-og-jeg-glæder-mig-sådan-til-at-dele-det-med-jer!”-projekt, jeg skal være med i om to uger, blandt andet.

Dagen startede dog noget mere jævnt og jævnt mere tidligt. Nemlig allerede kl. 5.30. Vi kunne ikke få plads på Samsø-færgen søndag, så vi havde booket os ind på morgen-afgangen fra øen der til morgen kl. 6.45. Fuglene kvidrede dog som sindssyge, da vi stod op, så intet er så skidt, og alt det der.

Vi landede i Køge klokken halv ti, og så gav Jon og jeg lige Krapylerne noget lidt renere tøj på for syns skyld, inden vi afleverede dem i børnehaven og drog mod hovedstaden. Jon for at mødes med min veninde, Anne Mette Hancock, hvis kommende krimi, MERCEDESSNITTET, han skal indlæse som lydbog, og jeg for at trave ind på Pastis til den dersens frokost. Jeg må vist nok ikke sige en skid om det endnu, og den slags er jeg sygt dårlig til, så jeg nøjes med at nævne, at det er noget med et filmkamera (bare rolig, jeg er ikke blevet skuespiller. Jeg holder mig til dramatiker lidt endnu, møhøhø), og instruktøren og de andre er SYGT seje, så jeg føler mig meget mere sej, end jeg troede, jeg var, og jeg glæder mig helt åndet!

Nåh, men efter det var Jon og jeg til et møde med vores kontakt hos bureauet angående vores forestående familierejse om præcis to uger, så svingede jeg lige forbi et PR-bureau, hvor der arbejder nogle latterligt søde mennesker, som jeg kindkyssede (de har i øvrigt altid røde hunde, når man kommer. De der vingummier, I ved! Mega-undervurderet slikstykke! Og man må tage alle dem, man vil!), og så var det også slut med #bloggerlife. For så benede jeg, hvad remmer og tøj kunne holde mod Nørreport, for at nå S-toget hjem til Køge, købte ind til pasta/bolo på vej til børnehaven, hentede Krapylerne og gik hjem og legede husmoder.

Best of both worlds! Så mangler jeg bare Langemanden ved siden af mig i sofaen, men han er altså startet sin indlæsning af føromtalte krimi allerede her til aften, og studiet har kun ledige aftentimer i tiden frem til vores Californication, så jeg er køgegensisk græsenke de fleste aftner indtil da! Og det er sgu også meget hyggeligt. ❤️

En kødæder extraordinaire går veggie ….

Thai-ting med østersovs: 10 ud af 10 points!

Jeg ved godt, at jeg ikke er den første blogger i Danmark, der skriver om Simple Feast – lad mig lige lægge ud med at sige det, så I ikke behøver at bruge krudt på at skrive det i mit kommentarfelt. 😉 MEN!
De andre bloggere, jeg kender, der har skrevet om det her madkoncept, er Cana, Sneglen og Christina. Og de er alle sammen vegetarer! Helt eller på deltid. Og Langemor er nok noget nær det absolut modsatte! Derfor vil jeg mene, at jeg har lidt at byde ind med fra en anden vinkel. So hear me out. Eller lad være. Det er jo det smukke ved internettet! Hvis man keder sig, kan man bare scrolle videre. 🙂

Sagen er den, at Jon og jeg længe har talt om, at vi gerne vil spise mere grønt og mindre kød. Vi har prøvet de der kød-erstatninger fra supermarkedet, og de smager også ret fint, når man erstatter kødet i pasta med kødsovs med den der tofu-ting. Men for det første har jeg efterhånden hørt ret meget blandet om de ting, der puttes i de køderstatninger, og for det andet så ændrer det jo ikke vores vaner. Der kommer ikke rigtigt mere grønt i gryden – bare mindre kød.
Problemet er, at jeg er vokset op på Als med en mor, der lavede kød med kartofler og sovs hver aften. Jeg troede, at ‘blandet salat’ betød de enkelte aftner, hvor hun optøede nogle ærter, der blev serveret sammen med. (Sådan nogle smager i øvrigt også godt i sovs). Det, jeg godt kunne tænke mig, var inspiration til, hvordan man laver nogle NYE retter, hvor kødet ikke erstattes, men ganske enkelt ikke behøves. Dérfor takkede jeg ja til at skrive om Simple Feast.

Falafel med grønt i groft pitabrød: 6,5 ud af 10 point!


Vi kører med Simple Feast-måltidskasserne for anden uge nu, og jeg lærer meget nyt! Både at jeg godt kan lide ting, jeg troede, jeg ikke kunne lide, og at det ikke slår mig ihjel at spise noget, jeg ikke nødvendigvis elsker. Det sidste er forhåbentlig også med til at udfordre og i sidste ende måske modne mine smagsløg, som stoppede deres videre dannelse, da jeg var omkring 12 år, lidt.
I forrige uge fik vi eksempelvis en virkeligt lækker thai-ret, som jeg kunne spise 7 gange om ugen, hvis det skulle være, og i går stod den på linsebøffer, som jeg måske aldrig bliver fan af. Men jeg spiste op og blev mæt, og ungerne smagte på det hele, men endte med at spise sig mæt i kartoflerne. Hvilket de i øvrigt også gør, hvis vi serverer noget som helst andet end frikadeller eller kylling på kødsiden. Hele vores familie har godt af at få udvidet vores madhorisont lidt.

Hvis man har lyst til at prøve Simple Feast, kan man bruge rabatkoden METTE25, som giver 25% rabat på den første levering. Det’ da alligevel også en besparrelse. 🙂

Linsebøffer med salat og kartofler: 5 ud af 10 point!

Det, jeg overordnet bedst kan lide ved Simple Feast er, at det er godt for naturen. Al emballage (også det, man tror er plastik) er 100% biologisk nedbrydeligt og kan kyles på kompostbunken (sådan en har vi nu!!). Desuden bruger de ikke køleelementer og flamingokasser, men frosne liter postevand, man kan drikke til maden og papkasser.
Det, der passer mig allerbedst ved konceptet i hverdagen er, at det tager 10 minutter at tilberede. Sådan legit! Man skal nogle gange stege nogle linsebøffer eller skære noget salat, og det er så dét. Og det ser lækkert og indbydende ud, når det serveres (det gør pasta/bolo altså ikke, med mindre man har tømmermænd …)

En ulempe er prisen, har jeg set folk kommentere på andre bloggeres indlæg. Det er en sandhed med modifikationer, vil jeg mene. Alt er jo relativt, og at betale 63 kr. pr. kuvert er muligvis mere, end alle er villige til at betale for deres aftensmad, og dét kan jeg sagtens forstå. Men når man gør det op imod, at det er stort set færdiglavet mad, som bliver leveret lige til éns hoveddør, hvoraf alle ingredienser er friske, økologiske og bæredygtige, så synes jeg faktisk, at pris og produkt går rigtigt fint op.
En anden lille “ulempe” er, at al maden jo er frisk – derfor kan man ikke være impulsiv i de dage, hvor man har bestilt Simple Feast. Hvis man lige får en craving efter noget andet, er det ikke en god idé at lade maden vente for længe i køleskabet. Det er den ganske enkelt for frisk til, men det kan man jo altså også kalde en fordel. 😉

Vi har kørt med Simple Feast nu i snart to uger, og jeg er spændt på, hvordan mine smagsløg og min indstilling til vegetarisk mad har det om et par måneder. Jeg føler mig sund og god, når jeg spiser maden, det meste af det smager mig overraskende godt, og så er jeg sygt stor fan af at slippe for at lave mad.

Simple Feast har to mega-gode apps, som kan hentes i app-store. Den ene giver en oversigt over kommende leveringer (den slags står Jon for, så det bruger jeg ikke så meget krudt på. Det er også ham, der har app’en med det der intra-net ovre i børnehaven), og den anden giver en maaaasse opskrifter! Det er ret smart, når man (som jeg) er kødæder og gerne vil lære lidt mere om at spise grønt. Begge apps er gratis – bare søg på Simple Feast.

20% rabat på alle nyheder hos Boozt indtil midnat!

Indlægget er fuld af reklamelinks! I har bedt mig sige til, næste gang Boozt giver 20% rabat. TIL, for pokker!! TIL!!! 😆Jeg ved det desværre aldrig på forhånd. Det sker en sjælden gang imellem, at jeg får lov at dele en rabatkode med 15% rabat på t-shirts eller sko, men det der med 20% på heeeele udvalget, ved jeg altid først samme dag - højst aftenen før. Og det er altså i dag! Med koden WOW20 får man 20% rabat på alle nyheder og udsalgsvarer! OGSÅ på...
Læs mere

En lillebitte hilsen fra Samsø

Jons mormor, Krapylernes oldemor, bor på Samsø, og vi er her slet ikke nok. Hidtil har det været besværligt, da vi ikke har haft bil, hvilket har gjort det bøvlet at komme frem herovre med to småbørn med klapvogn og bleer, og hvad ved jeg.

Men nu har vi bil og ingen hverken bleer, klapvogn eller sådan rigtigt småbørn! I denne weekend er to af ungernes små fætre har også, og for første gang sidder jeg i en forsamling med flere børn og føler, at jeg har det NEMMEST! Jeg fastholder stadig stædigt, at det ikke var så hårdt at få tvillinger, som propagandaen proklamerede i sin tid, men samtidig står jeg nogle gange med en følelse af, at det måske alligevel gav flere små udfordringer, end jeg indså dengang (og skål for lyserøde briller i øvrigt! No regrets!). I hvert fald i bakspejlet. Så mærkbart lavtsiddende som mine skuldre føles for tiden, må det betyde, at de har været relativt anspændte for relativt kort tid siden.

Her er så smukt og dejligt, og fuglene kvidrer overalt. Det gør de nok også i Køge, men i haven kan vi ikke høre dem for bilerne på vejen i baghaven, og når jeg løber i skoven har jeg et mix af amerikansk gangster-rap og Basims greatest i ørene, så…

Klokken er i skrivende stund halv ti, og det er kun næsten mørkt. Den her sommer kommer snigende som afslutningen på et tigerspring. Man havde næsten givet op, og på baggrund af den følelse, føles det hele nærmest dobbelt så magisk! 💖

MMs fifs til instagram-venlige bikini-billeder

Nu er jeg jo ingen Mathilde Gøhler, når det kommer til Instagram. Det er ikke fordi, jeg bilder mig ind at have verdens mest snack’able feed, og jeg har heller aldrig været bikinimodel eller det, der ligner.
Men altså – jeg har været på Instagram, siden jeg var 29 år. De første to-tre år delte “man” ikke sådan bikinibilleder eller selfies. Det var ikke velanset – jeg tror, Jante havde lidt mere at skulle have sagt dengang. Men siden den næste generation er kommet med på bølgen (altså dem, der er mellem 18 og 22 år nu og har maver så flade som min bankkonto var i samme alder), og de har rykket lidt ved det mønster – på godt og ondt, og så har Helle Thorning samtidig været med til at indføre ordet ’selfie’ i den danske retskrivningsordbog. Nu er man nærmest en undviger, hvis man ikke lægger billeder op fra sin ferie, og det lægger jo unægteligt et  vist pres på mange af os.

Jeg har ikke nogen modelkrop. Og det ved jeg, for der var engang i min spæde ungdom, hvor jeg drømte lidt om netop dén karriere, men det måtte jeg altså skyde en hvid pil efter af selvsamme årsag. Og siden dengang har jeg taget 10-15 kilo på. Og alligevel poster jeg bikinibilleder på Instagram. Nogle gange tager jeg selvironiske billeder af mit til tider ganske bulede maveskind, som særligt flæsker ekstra-meget efter en god ferie i et land med mindre hvede-lede, end vi har herhjemme (Ammmmmm!). Og andre gange lægger jeg mig lidt mere i selen og sørger for, at jeg tager mig bedst muligt ud.
Jeg følger en del profiler med kvinder, der viser mest af det første og også en del, der deler mest af det sidste. Jeg synes, begge dele er lige godt. Vi kan ikke alle sammen være ens – hverken lige insta-venlige eller lige selvironiske. Og internettet er stort nok til, at der er plads til begge dele.

Men altså. Med nærværende indlæg er det min hensigt at dele de fifs, jeg selv har til, hvordan man sørger for at tage sig mest gram ud (ungdomsslang for ‘imstagramable’) på de dage, hvor man har mest lyst til det. Det modsatte burde jo være en smal sag for de fleste af os, så det behøver man nok ingen vejledning.

1. Sid ned på billeder – eller hvis du kan slippe afsted med det: LIG halvt ned.
Tyngdekraften kan være din ven, hvis du arbejder med den. I liggende position flades mavedeller ud, og hager forsvinder som en kold øl på en festival. Eneste ulempe: Bryster havner (hvis de ikke indeholder plastik) gerne i armhulerne. En position liggende på en strandstol, hævet op på albuerne, kan fungere rigtigt godt, men vær opmærksom: Så skal halsen strækkes GODT ud, så man ikke ender med flere hager, end man havde i forvejen.

2. Skær fødderne af.
Jeg har korte ben, og jeg lærte ret tidligt, at en god måde at kamuflere det faktum på, er skære fødderne af billedet. Beskær de sjovere lige netop dér, hvor skinnebenet er slankest – så vil det syne som om, at dine lange, slanke stænger fortsætter i det uendelige.

3. Placér armene bag dig.
Mine arme er min arkilleshæl. Jeg burde måske lave pushups, men jeg gider ikke, og jeg kan ikke finde ud af at løbe på hænder. Når jeg får taget billeder med siden til uden mit vidende, ser mine overarme (i min optik) enorme ud. Men hvis man placerer armene bag sig – eksempelvis stående op ad et gelænder eller som vist ovenfor siddende på en trappe, så forsvinder de! Like magic!

4. Tag solbriller på.
Mange af os ligner Chandler Bing på sit bryllupsfoto, når vi får taget billeder i solen. Derfor er solbriller en god idé. Men også fordi, at solbriller får alle til at se lige en anelse mere cool ud. Og når man er cool, er der ingen, der lægger mærke til, om der er noget, der buler.

5. Hvis du sidder ned: Spænd i maven.
Nogle gange kan det at spænde i mavemusklerne i det sekund, at ens insta-buddy trykker på kameraknappen, have den modsatte effekt af det ønskede, synes jeg. Så synes maven mere kompakt, end hvis man bare slappede af. Hvis man suger maven ind, havner luften på en eller anden måde oppe i skuldrene, og så kommer man til at se bred og faktisk også en lille smule forstoppet ud. Not good.
Men hvis man sidder ned, er det en god idé at spænde i maven. Da vandrer luften tilsyneladende ikke lige så højt op.

6. Marker skuldrene.
Sørg for at holde rundt om en kammerat, hæng i en palmegren eller sæt albuerne på noget bag dig. Markerede skuldre får taljen til at synes slankere. Og det samme gør stort hår (Evigt tak til Fran Fine!)

7. Tag billedet oppefra.
Den evigtgyldige regel – tag altid billeder oppefra. Åh, alt er så meget smukkere fra oven! Det største vil være dine øjne, dernæst dine babser og det mindste dine hofter. What’s not to like?

Men altså – det vigtigste er at huske, at alt det, der står ovenfor, er komplet lige meget! Kroppen er et mirakel så længe, den fungerer og har det godt. Og hvis du føler dig tyk i din bikini, så køb én, der er større og læg kameraet væk! <3